Violet Hekseringridderhat
Det er ren skovmagi, når man støder på de perfekte cirkler af lilla svampe i efterårets skovbund. Violet hekseringshat kaldes også for høstmusseron og er - i tilberedt stand - en rigtig god spisesvamp.
-
Sankested
Violet hekseringshat lever af at nedbryde dødt plantemateriale, så de vokser helst i tykke lag blade eller nåle - ofte mange sammen. Kig efter dem i kompostbunker, hvor de har masser at leve af, eller i skovbunden, hvor de vokser i store eller små, geometrisk perfekte cirkler. Det ser helt konstrueret ud, men det er nu engang sådan, de vokser. Violet hekseringshat kan bedst lide steder, hvor der er fugtigt og frodigt - ikke mindst i de mørke dele af nåleskoven.
Løvskov, nåleskov.
-
Sæson
Violet hekseringshat topper i oktober, men du kan også være heldig at finde den sidst på sommeren og lidt længere hen på efteråret. Først når frosten sætter ind, er det helt slut med violet hekseringshat.
Hele svampen: September, oktober, november.
-
Beskrivelse
Violet hekseringshat bliver op til ti cm høj. Den svagt fedtede hat måler på de største eksemplarer 10 til 15 cm i diameter, mens den lysviolette stok højst bliver et par centimeter tyk. Hatten er brunlig med et violet skær. Især de yngre eksemplarer er ovre i det violette, mens de ældre er mere gråbrunlige. Midt på hatten er der ofte en lille pukkel, og hatteranden har en tendens til at bøje indad. Lamellerne er fine, tætsiddende og violette, stokken er nøgen og stærk.
-
Sankning
Vrid forsigtigt svampen løs eller skær den over ved foden. Violet hekseringshat bliver ofte angrebet af larver, så tjek efter i skærefladen om svampen er befængt med utøj, eller om kødet er pænt og ensartet.
Risiko for forveksling
Violet hekseringshat kan forveksles med bleg hekseringshat og spinkel hekseringshat, der også godt kan spises - bare ikke i rå tilstand. Bleg hekseringshat har en meget karakteristisk lilla stok (især de yngre eksemplarer) og en mere brunlig hat. En anden - og mere uheldig - forvekslingsmulighed er violet slørhat, som kan være ret giftig, men som er sjælden og mest findes i løvskove. Unge slørhatte har dog et slør mellem hatten og stokken, mens de ældre eksemplarer har rustbrune lameller. Ingen af disse to kendetegn finder man hos violet hekseringshat, der desuden kan kendes på sin sødlige lugt.
