Vellugtede kamille
Ud over at være god i the, er vellugtende kamille en velsmagende blomst, der kan bruges til en del mere i køkkenet - ikke mindst i det søde køkken, hvor den særlige aroma kan give en god dybde.
-
Sankested
Kamille finder du i hele landet. Den trives bedst på tør jord og gerne i fuld sol. Ofte står den på leret jord i udkanten af dyrkede marker og i tørre vejkanter.
Strandeng, hegn, grøftekant, græsland.
-
Sæson
Kamille finder du fra juli til august - og lidt ind i september.
Blomster og blade: Juli, august, september.
-
Beskrivelse
Kamille bliver typisk mellem 10 og 50 cm høj og har blade, der ligner kraftig dild. Blomsterne, der ligner en gammeldags fly-propel, har et klart, gult, kuppel-lignende hoved med hvide, aflange blade hele vejen rundt. Den gror ofte i små klynger, og som regel kan du dufte kamille, før du finder planten.
-
Sankning
Man bruger normalt blomsterne, men bladene kan du også tage. Pluk blomsterhovederne eller skær den øverste halvdel af planten, så den kan skyde videre.
Risiko for forveksling
Vellugtende kamille kan forveksles med lugtløs kamille, der dog ikke har vellugtende kamilles aromatiske duft. Lugtløs kamille har ingen værdi som spiseplante, men er ikke giftig.