Skovsyre kræver ikke meget næring eller sollys og vokser derfor på mørke, næringsfattige steder, hvor de fleste andre planter giver op. Til gengæld spreder skovsyre sig ofte gevaldigt, når forholdene er gode, og den kan lægge sig som et stort lysegrønt tæppe ud over skovbunden. Skovsyre er en lille urt med en meget tynd, lysegrøn stængel på fem til ti cm og tre hjerteformede blade, der på undersiden kan være en smule rødlige. De hvide blomster sidder på en tynd, rosa stilk, har fem hvide blomsterblade med rosa-violette striber og er gule inderst. Skovsyre er sart, og du kan nemt komme til at hive hele planten op med rod. Derfor er det en god idé at klippe eller skære stilkene over, så planten har mulighed for at blive ved med at sprede sig. Du må gerne være lidt omhyggelig, når du plukker, hvis ikke du vil have et stort arbejde med at rense skovsyren, når du kommer hjem i køkkenet.

I munden (og næsen)

Skovsyre lugter ikke rigtig af noget, men har en frisk og syrlig smag med nuancer af rabarber, som er kraftigst i foråret. Stænglen er sprød, bladet er blødt. Skovsyre føles saftig i munden, og den klare syre får din mund til at løbe i vand.

Skyl den høstede skovsyre forsigtigt og dup med lidt køkkenrulle. Skovsyre tåler ikke voldsom varme i længere tid - så mister den smag og sprødhed. Den er bedst frisk som pynt på salater, desserter og andre retter, men du kan også sagtens blende den med i saucer og juicer, hvor den friske syre spænder smagen op og giver kant. Du kan også bruge den i fede retter, hvor skovsyre skaber balance. Brug skovsyre som alternativ til andre syrlige ingredienser, eksempelvis citron og rabarber, når du har brug for at tilføje en let syrlighed.