Bagt kartoffel med urtesmør
- 4 store bagekartofler
- 125 g saltet smør
- Skal af 1⁄2 citron
- 1 dl urter - gerne en god blanding
- En knivspids salt
- En knivspids sort peber
- Tænd ovnen på 225 grader.
- Imens ovnen varmer skæres smørret i små tern og lægges i en skål
- Når ovnen er varm sættes kartoflerne i ovnen i et fad og bag dem i ca 60 min til de er møre
- Imens kartoflerne bages laves urtesmørret
Hak urterne så fint du kan med en kniv og riv citronen på den fine side af et rivejern - Rør smørret med den revet citronskal, de hakkede urter, 1⁄2 tsk salt og 1 knsp peber. Sørg for at smør, skal og urter er godt rørt sammen.
- Sæt smørret i køleskabet til det skal bruges.
- Når kartoflerne er dejlig møre efter ca 60 min. tages de ud af ovnen
- Skær et kryds i kartoflerne og tryk let i hver side så de åbner sig
- Anret urtesmørret på kartoflerne og servér straks
Tips
Denne ret er et fint tilbehør til en hovedret. Et stykke kød eller en grillet fisk. Den kan også spises som en forret i sig selv. Man kan også bruge urtesmørret på mange andre måder for at give retter en god ‘vild’ urtesmag.
David de Silva
Stifter og chef
David er født i Danmark af en dansk mor og srilankansk far, og har en stor passion for chili og krydderier. David stiftede i 2016 firmaet KANDY SPICES, som importerer økologiske krydderier fra Sri Lanka og producerer chili-saucer. Derudover arbejder David som fast TV-kok på Go’ Morgen Danmark på TV2 og med Opskriftudvikling og rådgivning for restauranter samt kokkeskoler for private og firmaer. David er uddannet kok i 2004 fra Kong Hans Kælder og Henne Kirkeby Kro. I perioden 2007-2015 drev han Davids Bistro på Østerbro i København, en fransk inspireret restaurant med fokus på gode råvarer og det klassiske kokke håndværk.