Karljohan er en klassisk efterårssvamp. Den vokser på underlag af mos og græs under store ege-, bøge- og grantræer. Kig efter en stor, gråbrun svamp med hvid eller lysebrun stok og en lidt fedtet hat, der kan blive helt op til 25 cm i diameter. Stokken bliver op til ti cm høj og er dækket af et fint, lyst net. Under hatten sidder små gullige eller olivengrønne rør. Skær svampen over med en kniv tæt på jorden og fjern det værste jord med en børste.

I munden (og næsen)

Karljohan har en ret kraftig smag, som kan minde om nødder. På ældre svampe kan rørene dog blive bitre, så dem kan du eventuelt skære fra og smide ud. De unge svampe er behageligt faste i kødet, men jo ældre de bliver, desto mere blødt bliver kødet. Derfor vil du helst have fat på de unge, sprøde karljohanner. De lugter mildt og frugtagtigt, mens ældre svampe kan få en mere jordslået lugt som gamle, fugtige håndklæder.

Unge, friske karljohanner kan du spise rå på samme måde som champignoner (for eksempel i en salat), men kun hvis du er 100 % sikker på, at du ikke har fat i en af de giftige rørhatte. Det mest normale er dog at skære karljohannerne ud i stykker og stege dem i smør eller olie på en pande - eller bruge dem med krydderurter i sammenkogte retter og saucer. Hvis grillen er tændt, kan du også pensle halverede svampe med olie og give dem en tur på grillen.