Dunhammer vokser sammen med siv på lavt vand langs søer og i vandløb, hvor jorden er fed og lækker. Stænglen har lange blå-grønne blade og bliver op til to en halv meter høj. Den er let at kende på de brune, bløde blomsterstande øverst oppe, der minder om mørke majskolber. Find en dunhammer, der ikke ser for gammel og slidt ud, og pluk den ved at tage et solidt greb omkring stænglen og trække til den giver slip på sine rødder, der sidder under vandets overflade. Du kan også skære stænglen over så langt nede, som du kan nå. Når du står med den lange stængel, skærer du den over og tager kun de nederste 15-20 cm med hjem.

I munden (og næsen)

Hvis du rammer dunhammeren på det rigtige tidspunkt, har den en lækker smag af agurk, umoden melon og vandkastanje. Den har ingen særlig lugt, men en luftig og sprød konsistens, der minder lidt om porre.

Du skal altid opvarme dunhammer, inden du sætter gaflen i den - både fordi den ikke smager specielt godt i rå tilstand og for at dræbe bakterier fra vandet, hvor dunhammeren har vokset. Ligesom en porre består dunhammeren af en masse lange blade, der sidder uden på hinanden, så det første du gør er at skrælle de yderste lag af, indtil du kommer ind til den faste kerne. Du er først færdig med at skrælle når det, du står tilbage med, ikke længere føles blødt og svampet. Inderkernen kan du skære ud i stykker på tre til fire cm og grille eller stege dem i smør eller olivenolie. Den sprøde agurkesmag er lækker i retter med ferskvandsfisk som aborre, ørred, gedde og helt. Du kan også marinere stykkerne i fiskesauce og tamarind og bruge andre asiatiske smage som soya og ingefær.