Mælkebøtter kan dukke op stort set overalt, hvor der er jord, lys og luft. Blomsterne er gule, blomsterknopperne grønne, stilken er lang og hul og afgiver en klistret, mælkeagtig væske, når du trykker på den. De lange, takkede blade sidder tæt på jorden. Faktisk kalder man også mælkebøtte for “løvetand”, fordi de takkede blade kan minde om tandsættet på en løve. Pluk blade i foråret, mens de stadig er små og lysegrønne. Knopperne skal helst være runde, hårde og spændte, blomsterne friske og velduftende.

I munden (og næsen)

Mælkebøtteblade har en blomstret duft og bitter smag, der minder om rucola-salat. De små, friske blade kan have en behagelig, nøddeagtig bismag og er dejligt saftige med et sprødt bid. Blomsterknopperne har også en rar sprødhed, men de er bløde og vat-agtige indeni. Smagen er let bitter og bliver kraftigere, når knopperne har forvandlet sig til gule blomster.

Når du bruger mælkebøtter i køkkenet, skal du tænke over, hvordan du får mest ud af deres rucola-agtige bitterhed - uden at de tager over og bliver for meget. Både blade, blomster og knopper kan du bruge rå i en salat eller som fyld i en sandwich, men sørg for at give bitterheden modspil med noget syrligt, sødt eller salt. Du kan fjerne noget af bitterheden og få en lækker nøddesmag frem ved at blanchere mælkebøtterne, inden du spiser dem. Herefter kan du for eksempel stege dem eller bruge dem i en stuvning eller varm salat med løg, hvidløg og ingefær. Mælkebøtter smager godt sammen med nødder og kerner som valnødder, peanuts eller sesam, som hovedingrediens i en pesto eller i stedet for spinat i en vegetarlasagne. Blomsterbladene kan du bruge som pynt på en salat eller varm ret.