Skovmærke kan lide fugtig muldjord med visne blade, der ligger og formulder i skyggen. Hvis forholdene er gode, kan skovmærke danne store grønne tæpper under træer og i skyggefulde hegn. Den bliver op til 25 cm høj med glat stængel og lange, smalle blade, der sidder samlet i kranse på otte blade rundt om stænglen. Den har en markant duft af hø og blomstrer med små, hvide blomster, der sidder parvist sammen i toppen af stænglen. Skovmærke smager bedst, hvis du plukker den lige før, den blomstrer og under selve blomstringen. Hvis du kun skal bruge blomsterne, så tag toppen af planten fra lige over den øverste bladkrans, så den kan vokse videre.

I munden (og næsen)

Skovmærke har en særlig smag og duft, der kommer fra stoffet kumarin. Den smager parfumeret af vanilje, kardemomme og kanel og har en helt speciel duft, der minder om frisk hø.

Skovmærke kan enten spises rå eller tilberedes, eksempelvis ved at stege, grille eller koge den med i en ret. Du kan både bruge skovmærke i det salte køkken og til desserter. Den krydrede smag af de rå blade og blomster fra skovmærke fungerer godt direkte tilsat en ret med lyst kød, rødbeder og svampe eller i en salat. Det kan også være sjovt at forsøge at trække den specielle smag ud af planten og bruge smagen uden selve plantedelene. Du kan for eksempel koge skovmærke i fløde og bruge fløden til at lave en skovmærkeis med jordbær og rabarber! Eller lave en krydret te på skovmærke ved at hælde kogende vand over blade og blomster.