Gråbynke findes ofte på steder, hvor mennesker af en eller anden grund har gravet i jorden. Jorden må godt være tør og sandet, og hvis der også er godt med lys, er gråbynken nok ikke langt væk. Den bliver omkring en meter høj og har en grov, rødbrun stængel med mange sideskud. Bladene er groft og ujævnt hakkede i siderne. Deres overflade er mørkegrøn og glinsende, mens undersiden er mere mat grålig. Øverst sidder de gråbrune blomster og blomsterknopper i klaser langs stænglen - det er dem, du er interesseret i. Når du sanker gråbynke, klipper du de øverste 20-30 cm af stænglen og tager med hjem i køkkenet.

I munden (og næsen)

Blomsterne og blomsterknopperne har en krydret smag af peber, timian, spidskommen og lyng. Duften er som hø og rosmarin. De unge plantedele har ikke så kraftig en smag og duft, så lad gråbynken modne og tørre lidt ud inden du spiser den. Bladene har et sjovt, tyggegummiagtigt bid. Blomsterne kilder i ganen og efterlader en tør fornemmelse i munden.

Brug gråbynke ligesom andre tørre og kraftige urter som timian og rosmarin - det er urter, der godt kan tåle at tørre lidt ud, og som helst skal i en varm ret for at fungere. Gråbynkens smag af peber og spidskommen skubber dig i retning af kraftige og krydrede retter, for eksempel en mørk gryderet med svinekød og svampe eller andre fede retter med kød og fisk. Du skal ikke stege gråbynke ved meget høje varmegrader, for så mister den sin smag.