Juni
Let
4 prs.
15 min.
Smørstegt svampebrød
Ingredienser
- 4 skiver brød - gerne daggammelt
- 2 spsk olie
- 2 spsk smør
- 400 g blandede svampe
- Lidt olie til at stege svampene i
- En knivspids salt
- En knivspids sort peber
- 1 dl vilde urter - gerne en god blanding. Jo flere, jo bedre
Fremgangsmåde
- Rist brød skiverne på en pande i olie indtil brødet er let gyldent på begge sider.
- Tilsæt smørret og rist til det er lækkert og sprødt på begge sider og drys med lidt salt
- Skær svampene i mundrette stykker. De skal kunne ligge på brødet.
- Varm lidt olie i en anden pande og steg svampene heri.
- Krydr undervejs med salt og peber og husk også endelig at smage på maden undervejs så du er sikker på det er smagt ordentligt til.
- Hak de vilde urter fint og vend urterne i svampene lige inden servering.
- Anret de stegte svampe på de ristede skiver brød og servér straks.
KANDY SPICES
David de Silva
Stifter og chef
David er født i Danmark af en dansk mor og srilankansk far, og har en stor passion for chili og krydderier. David stiftede i 2016 firmaet KANDY SPICES, som importerer økologiske krydderier fra Sri Lanka og producerer chili-saucer. Derudover arbejder David som fast TV-kok på Go’ Morgen Danmark på TV2 og med Opskriftudvikling og rådgivning for restauranter samt kokkeskoler for private og firmaer. David er uddannet kok i 2004 fra Kong Hans Kælder og Henne Kirkeby Kro. I perioden 2007-2015 drev han Davids Bistro på Østerbro i København, en fransk inspireret restaurant med fokus på gode råvarer og det klassiske kokke håndværk.