Rødgran er det mest almindelige skovtræ i Danmark - det dækker faktisk cirka en tredjedel af vores skovareal. Det er mørke, tætte skove, hvor lyset sjældent rammer skovbunden, som er dækket af brune nåle og visne grene. Først når en rødgranskov når en vis alder, og grendækket bliver mindre uigennemtrængeligt, kan små mosser og urter og måske endda en hyld eller to finde vej til skovbunden. Rødgrantræet bliver 30-40 meter højt og har i de unge år rødbrun bark, der med alderen bliver mere grålig og afskallet. Koglerne bliver mellem 10 og 16 cm lange og hænger under grenene, der vokser i kranse op langs stammen. Nålene er stive og stikkende. Find en rødgran og nip de små, grønne skud af grenene, men husk at bede ejeren om lov, inden du for alvor klipper i træerne. Der sidder tit noget brunt fnuller rundt om skuddene, som du i øvrigt ikke er interesseret i at få med.

I munden (og næsen)

Granskud smager og lugter syrligt og harpiksagtigt, men ved opvarmning får de en mere sødlig stemning af bær. Smagen kan have noter af citrusfrugter som grapefrugt. Spytproduktionen i munden bliver aktiveret af granskud.

Du skal skylle og tilberede granskud, mens de stadig er helt friske. Brug dem til at fremstille gransirup ved at koge de friske skud i et kvarters tid og lade dem trække i kogevandet i et døgn. Si nålene fra og tilsæt sukker og lidt citron til væsken, der småkoger videre, til den er tyk og lækker. Du kan bruge siruppen til bagværk, på grød eller yoghurt. Faktisk overalt, hvor du ellers ville bruge ahornsirup - eller i gryderetter til at få en krydret sødme frem.