Den levende blæretang vokser i store, bølgende tangskove tæt på kysten, hvor den sidder fast med en lille sugekop på sten under vandet. Den bliver op til 70 cm lang og ender yderst på bladene i gaffelformede forgreninger. Rundt på bladene er der luftblærer, som gør, at tangen kan holde sig oprejst i vandet. Helt yderst på bladene sidder der noget, som ligner runde eller hjerteformede, noprede æg. Det er tangens frugtlegemer, hvor den opbevarer sine frø. Blæretang smager bedst i de tidlige forårsmåneder, hvor du let kan klippe de yderste skud af den friske, levende tang. Opskyllet eller drivende tang skal du ikke spise.

I munden (og næsen)

Nyhøstet blæretang har en mild og behageligt salt havsmag og en duft af friske skaldyr. Blæretang kan smage røget eller mineralsk af jod og umami, hvilket bliver endnu vildere, når tangen tørres. Tørringen tager noget af den fiskede smag, som godt kan findes i den friske tang. Blæretang har et råkostagtigt bid, og luftblærerne popper sprødt mellem tænderne.

Frisk tang kan du skære i fine strimler og bruge i en salat eller hænge op på et varmt og tørt sted, til bladene bliver helt knasende. Tørret tang holder sig stort set for evigt og kan blødes op i saltvand og på rekordtid genvinde sin spændstighed. Spis tørret tang som chips eller stød det i en morter, så det bliver til pulver. Tangpulveret beholder sin smag, og du kan bruge det i en brøddej, som drys ud over en fiskeret eller i en vegetarret, hvor det giver en lækker smag af hav-umami. Du kan også bruge tang i en flødeis eller sammen med mørk chokolade.